Certificeringer og standarder
GLS arbejder og er certificeret i henhold til DIN ISO 9001:2015 og 14001:2015.
Dette gavner både medarbejderne og miljøet, da det sikrer, overvåger og forbedrer kvalitet og bæredygtighed med et europæisk kvalitets- og miljøledelsessystem.
DIN EN 16258 transportemissioner
Som pakkedistributør udgør transportaktiviteter den største del af vores udledning. Derfor har vi særligt fokus på pålidelige beregninger af vores transportemissioner, hvorfor opgørelsen over GLS Groups transportemission er udført og certificeret ifølge den europæiske standard DIN EN 16258. Det er en metode til beregning og deklarering af energiforbrug og udledning af drivhusgasser for virksomheder i transportsektoren.
I standarden anvendes en well-to-wheel (WTW) betragtning, hvor alle emissioner fra brændstofudvinding og -produktion til forbrænding er inkluderet i beregningen af vores transportemissioner. Dermed er den totale udledning fra vores brændstofforbrug inkluderet i beregningen af vores udledning (well-to-wheel), og ikke blot den udledning som sker fra udstødningsrøret (tank-to-wheel).
EcoVadis bæredygtighedscertificering
Vi er stolte af at blive belønnet med EcoVadis Silver status 2023 for vores arbejde med bæredygtighed i GLS-koncernen. Vores score på 67/100 point i 2023 betyder, at vi placerer os blandt de førende 8% i vores sektor.
I forbindelse med den årlige* rating, besvarer vi en række bæredygtighedsrelaterede spørgsmål inden for miljø, arbejds- og menneskerettigheder, etik og indkøb. På baggrund af de indsatser vi gør, er vi siden 2017 blevet vurderet af EcoVadis på koncernniveau, dvs. vores rating afspejler GLS på tværs af de lande vi opererer i.
• Februar 2017: Bronze (40/100 point)
• August 2018: Silver (57/100 point)
• Juni 2020: Silver (65/100 point)
• Januar 2022: Gold (67/100 point)
• Februar 2023: Silver (67/100 point) – Gold kræver 70 point
EcoVadis er en førende, international udbyder af evalueringer af virksomheders bæredygtighedspræstationer.
*EcoVadis certificeringen er gyldig i 12 måneder. At udfylde det omfattende spørgeskema fra EcoVadis samt ventetiden på scoren betyder, at certificeringen kan forskubbes. Vi har derfor ikke modtaget en medalje i 2019 og 2021, men vi har stadig været EcoVadis certificeret.
Vil du læse mere om vores bæredygtighedsarbejde kan du klikke her
GDP - Certificeret transport af medicin
GLS Denmark er GDP-certificereret (Good Distribution Practice), som giver os lov til at distribuere lægemidler og medicin. Sammen med GLS i Belgien, Frankrig, Tyskland, Irland og Luxembourg opererer GLS med GDP-retningslinjerne, hvilket er obligatorisk for engroshandel med lægemidler i hele EU. Sikker, hygiejnisk og korrekt transport af medicin til mennesker er derfor et fokus i de ovennævnte lande.
GDP-certificeringen auditeres af DEKRA, en af de største og højt respekterede internationale udbydere af certificeringer.
ISO 9001- og ISO 14001-certificering
For at kunne tilbyde vores kunder den højeste kvalitet, skal vi sikre, at de interne processer lever op til en høj standard – og i den sammenhæng er ISO-certificeringer et vigtigt værktøj, som er anerkendt i hele verden. GLS-koncernen har været ISO-certificeret siden 2013.
ISO 9001-certificeringen er et bevis på vores effektive styring af kvalitet, mens ISO 14001 er relateret til miljøstyring, og hvordan vi kan minimere vores påvirkning på miljøet. At være ISO-certificeret betyder en omfattende kvalitetssikring hos GLS med nøjagtigt definerede arbejdsprocesser, kvalitetsretningslinjer med kontrolrutiner og regelmæssige auditeringer.
Vores ISO-certificeringer er gruppecertifikater, som betyder, at vi er kollektivt forpligtet. Hvis et GLS-selskab ikke kan godkendes, påvirker det hele koncernen. Derfor kræver det effektiv styring af interne processer at opretholde vores ISO 9001:2015 og ISO 14001:2015 certificering.
ISO-certificeringen auditeres af DEKRA, en af de største og højt respekterede internationale udbydere af ledelsessystemcertificeringer.
EN-certificering
GLS garanterer, kontrollerer og forbedrer kvalitet og bæredygtighed med et paneuropæisk kvalitets- og miljøledelsessystem. Denne globalt anerkendte standard er et af de mest vigtige miljøledelsesmæssige benchmark.